SEO – webshop: Hvad skal du være opmærksom på?
Vil du gerne sikre en lind strøm af organisk trafik til din webshop, kommer du ikke uden om SEO. Vi har samlet vores fem bedste SEO-tips til webshopejere.
SEO kan være en uhåndgribelig størrelse for dig, der ikke arbejder med det til dagligt. Og ja, i mange tilfælde kan det betale sig at kaste penge efter en professionel SEO-ekspert – men der er også ting, du selv kan gøre, og som får dig et langt stykke af vejen mod de gode placeringer på Google.
Neden for giver vi dig fem af vores bedste værktøjer til SEO til webshop, og de er til dig, der gerne vil selv – så læs med, og få bedre greb om din søgemaskineoptimering.
SEO – webshop: 5 gode værktøjer
1) Definer de rette søgeord
Det første og absolut vigtigste værktøj i jagten på gode placeringer er en søgeordsanalyse. Du skal vide, hvad dine kunder søger efter. Gør du ikke det, kan du ikke producere indhold og kategoritekster, der får Google til at lede dem hen til dig.
Søgeordsanalysen skal afdække, hvordan dine kunder tænker om dine produkter, og ikke mindst hvilke ord de bruger, når de søger efter dem.
Ved du ikke helt, hvordan du bedst kommer i gang med en søgeordsanalyse, kan du med fordel læse denne artikel: Keyword research: 3 gratis værktøjer til søgeordsanalyse
2) Skab værdifuldt indhold
En ting er, at der naturligvis skal billeder på dine kategorisider, så kunderne kan se, hvad du tilbyder. Men du bør bestemt ikke stoppe der – der skal også være gode og velformulerede tekster. Det kan være gode råd, baggrundsviden om specifikke brands eller noget helt tredje. Det vigtige er, at det er relevant indhold, der kan skabe værdi for kunderne.
I forbindelse med kategoritekster er det evige spørgsmål altid, om de skal være over eller under produkterne; og vores (veldokumenterede) holdning er, at teksten først skal komme efter produkterne, så du ikke forstyrrer brugeroplevelsen.
Vil du dykke lidt dybere ned i emnet om placering af tekster, kan du med fordel læse artiklen: Kategoritekster: Over eller under produkterne?
3) Skru op for mængden af ord
Har du mange kategorisider, kan det virke voldsomt at skrive lange og fyldestgørende tekster til hver og en af dem. Vi anbefaler, at du udvælger de 20 vigtigste og fylder godt med ord på; gerne +1000 ord. På de resterende sider kan du nøjes med 500 ord – helst ikke mindre.
Vi ved godt, at det er mange ord, men det giver dig en klar fordel i konkurrencen om gode placeringer hos søgemaskinerne.
Vil du have en større forståelse for vigtigheden af antallet af ord, anbefaler vi, at du læser denne artikel: Kort og godt: Så lange bør dine tekster være for optimal SEO-effekt
4) Afsæt ressourcer til blogartikler
Det kan være svært at skabe indhold til alle de søgeord, dine kunder anvender. Det giver ikke altid mening, at integrere dem på kategorisiderne, og hvad gør du så?
Vores klare anbefaling er, at du investerer tid og ressourcer i en blog. Et overset men effektivt værktøj til SEO for webshops. Her kan du fange kunderne tidligt på købsrejsen, eller du kan inspirere og løse konkrete problemstillinger, der gør, at læseren vælger at handle hos dig i sidste ende.
Trafik til din blog har ikke samme konverteringsrate som dine produktsider, men det er et effektivt værktøj til at skaffe leads og organisk trafik.
Er du i tvivl om, hvor vidt du selv skal skrive dine blogindlæg, kan denne artikel måske give dig svaret: Skal du blogge selv eller hyre en tekstforfatter?
5) Undgå duplikeret indhold
Sidst men ikke mindst er det helt essentielt, at du undgår alle former for duplikeret indhold på din webshop. Det er fristende at bruge beskrivelserne fra producentens katalog eller hjemmeside, men desværre er det en løsning, der bider dig i r….
Google foretrækker unikt indhold, og hvis du vil til tops på søgemaskinen, er du nødt til at skrive dine tekster helt fra bunden. Det kan i sagens natur være svært, netop fordi mange af dine konkurrenter sælger de samme produkter og brands, som du selv har i webshoppen. Men der findes hjælp at hente, og den finder du blandt andet i denne artikel: Undgå duplicate content med disse to værktøjer