Post thumbnail
Camilla Skøtt

Undgå duplicate content med disse to værktøjer

Duplicate content vækker bekymringer hos enhver hjemmesideejer, der lægger kræfter i at skabe unikt indhold. Det kan nemlig sætte en kæp i hjulet på den gode placering i Googles resultatliste.

Lad os starte med begyndelsen: Den direkte oversættelse af duplicate content er duplikeret indhold, og det er faktisk præcis, hvad det er. Indhold der er kopieret. For eksempel to tekster der minder meget om hinanden – eller som måske endda er fuldstændig ens.

Er det dit indhold, der er blevet duplikeret, kan det i værste tilfælde få dig til at fremstå utroværdig, selvom teksterne oprindeligt er produceret af dig. Samtidig – og det er mindst lige så stort et problem – kan duplicate content have en negativ indflydelse på din SEO. Eller “kan have” er nok for mild en formulering; kopierede tekster straffes med sikkerhed af Google. Og så er det i øvrigt ulovligt at bruge andres tekster uden tilladelse.

Vil du gerne undgå duplicate content, skal dine tekster være unikke. Det kan i sagens natur være svært, hvis andre stjæler med arme og ben – men her har vi to gode værktøjer, du kan bruge i jagten på synderne. Eller til at tjekke om dit eget indhold minder for meget om de tekster, andre har kæmpet for at producere.

 

Pssst… har du ikke tid (eller lyst) til at læse hele artiklen, kan du også få værktøjerne i videoen her, hvor Mohammad Dadkhah forklarer, hvordan de virker.

 

#1 – Siteliner

Det første værktøj du skal kende, er siteliner.com. Her finder du en yderst fornuftig gratisversion til tjek af duplicate content, som egner sig perfekt til små hjemmesider. Du indtaster blot dit domænenavn, hvorefter programmet scanner hjemmesiden og inddeler dit indhold i tre kategorier:

  • Duplicate content
  • Common content
  • Unique content

Du skal selvsagt have et niveau af duplicate content, der er så lavt som muligt. Dog er det værd at nævne, at det ikke er muligt at opnå en score på 0%. Faktisk viser en undersøgelse fra RavenTools, at op mod 29% af alt indhold på nettet er duplikeret i den ene eller anden forstand. Hos Wordpens har vi derfor en tommelfingerregel, der siger, at det er okay med lidt duplicate content – dog har vi to krav til vores skribenter: duplikeret indhold må maksimalt ramme 20%, og det skal altid være skribenternes egne unikke tekster, der afleveres. 

Som en ekstra bonus kan siteliner.com i øvrigt hjælpe dig med at identificere broken links. Altså de links der ikke virker (og som irriterer både brugerne og Google).

 

#2 – Copyscape.com

Det andet værktøj du skal have i din værktøjskasse, er copyscape.com. Det smarte ved lige præcis dette redskab er, at du kan indtaste en specifik URL på din hjemmeside, hvorefter programmet giver dig et overblik over de sider på nettet, der har tekster, som minder om dine. Du får endda en oversigt over de specifikke ord og sætninger, der er tale om, og værktøjet viser nøjagtig, hvor mange procenters lighed, der er mellem dine tekster og en andens.

Opdager du, at de unikke tekster, der har krævet blod, sved og tårer fra dig, er blevet brugt andetsteds uden din tilladelse, bør du rette henvendelse til vedkommende. Det er nemlig ulovligt, og de har derfor pligt til at ændre teksten.

 

 

Duplicate content – har du tjekket dine tekster indbyrdes?

De færreste hjemmesideejere kan sige sig helt fri for at have sider med mere eller mindre ens indhold. Måske har du det med vilje – for eksempel for at ramme bredt i Googles søgefelt, eller fordi du har en webshop med ens produkter i forskellige størrelser og farver – og måske ved du slet ikke, at du har det.

Ikke desto mindre er der god grund til også at tjekke dine tekster indbyrdes. Duplicate content kan nemlig være aktuelt blandt dine forskellige landingssider, kategoritekster eller blogartikler, og det kan have negative konsekvenser for din SEO.

Internt duplikeret indhold kan opstå på forskellige måder:

 

Tekniske årsager

En af de primære grunde til, at der opstår duplicate content på din hjemmeside, er tekniske udfordringer. For eksempel kan du have installeret et SSL-certifikat, men glemt at redirecte den gamle http-side til den nye https-side. I så fald eksisterer de stadig begge to, og Google vil tro, at der er to sider med identisk indhold – og ingen af dem vil sandsynligvis klare sig særlig godt i kampen om de gode resultater i søgemaskinens resultatliste.

Har du en webshop, kan duplikeret indhold også opstå, hvis du har ens produkter i forskellige størrelser og farver og derfor har den samme produkttekst liggende på dem alle. Er det tilfældet, er det vigtigt, at du rent teknisk opsætter siderne, så Googlebotten ikke crawler dem – søgemaskinen skal kun have adgang til én af dem. Alternativt skal du lave unikke tekster for hvert eneste produktstørrelse og -farve. 

Sidst men ikke mindst kan duplicate content være aktuelt, hvis du har en blog, hvor det samme indlæg er oprettet i forskellige kategorier. I dette tilfælde vil et redirect fra det ene indlæg til det andet være den bedste løsning.

 

Eksternt – men alligevel internt

Når vi taler om eksternt duplikeret indhold, er der naturligvis de situationer, hvor andre har kopieret dine unikke tekster for at skade din placering. Men faktisk kan du også komme til at sætte dig selv i en situation, der utilsigtet skaber duplicate content.

Det sker blandt andet, hvis du har produceret et rigtig godt blogindlæg, du udgiver både på din hjemmeside, din facebookside og på din LinkedIn. Eller hvis du ordret kopierer en produktleverandørs tekster (hvad andre også gør), fordi du ikke selv har ressourcer til at kreere det unikke indhold, der skal til.

 

LÆS OGSÅ: Tekstforfatter til hjemmeside – er det pengene værd?

FAQ

Hvad er duplicate content?

Direkte oversat betyder duplicate content duplikeret indhold. Det er altså tekster, der er så ens, at de må være direkte kopieret.

Hvorfor er duplicate content et problem?

Duplicate content er et problem, fordi det skaber utroværdighed blandt læserne. Samtidig vil duplicate content uværgerligt påvirke din SEO, fordi Google ikke kan vurdere, hvem der har produceret indholdet i første omgang, og derfor placerer søgemaskinen de respektive sider længere nede i søgefeltet.

Kan jeg selv tjekke, om der er duplicate content på min hjemmeside?

Ja, du kan selv undersøge din side for duplicate content. Blandt andet ved at bruge værktøjerne siteliner.com og copyscape.com.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W