Post thumbnail
Camilla Skøtt

SEO optimering – priser: Er det overhovedet pengene værd?

SEO er en langtidsinvestering, og det kan være svært at synliggøre resultaterne sort på hvidt. Det er derfor naturligt at spørge sig selv, om det egentlig er pengene værd.

Når du skal fordele marketingbudgettet, kan det føles mere naturligt at lægge pengene i betalt annoncering. Her får du målbare resultater, og hver gang du skruer på en knap, kan effekten visualiseres i salgsindtægter, konverteringer og leads.

Så enkelt er det ikke med SEO, og derfor er det ikke uden grund, at mange spørger ind til ikke bare priserne, men også resultaterne. For hvordan kan man vide, om SEO er pengene værd?

Svaret på det spørgsmål er komplekst og indeholder mange faktorer. Neden for dykker vi ned i nogle af dem – forhåbentlig kan du finde det svar, du søger.

 

SEO

 

SEO – en langtidsinvestering

Først og fremmest er det essentielt at forstå, at SEO langt hen ad vejen er en investering over tid. Det handler i høj grad om tillid, da tidslinjen for synlige resultater er forholdsvis lang – og selv når resultaterne er der, kan de være svære at måle på.

For at forstå investeringen, skal du vide, hvad du køber ind på.

SEO handler om alle dele af din hjemmeside. Arbejdet omfatter alt fra landingssider og content, strukturering af indhold, teknisk performance og meget andet. Alt sammen faktorer der til sammen får din hjemmeside til at fremstå mere attraktiv for søgemaskinerne – og også for dine besøgende.

Men det er vanskeligt at måle ROI. Resultatet kommer blandt andet til udtryk i større brugervenlighed, høj sidehastighed, målrettet indhold og organisk trafik. Men modsat betalt annoncering kan du ikke se et direkte afkast af din investering.

 

SEO priser – er det så pengene værd?

Det hedder sig, at SEO er dyrt. Og ja, det er det til dels også, men det skyldes, at SEO inkluderer mange forskellige opgaver, som til sammen skaber langvarige resultater. 

På sigt er SEO altså med til at generere flere indtægter.

Og tidshorisonten er virkelig værd at bide mærke i, for SEO tager tid. Du vil sandsynligvis ikke opnå større synlighed hurtigere, blot fordi du investerer flere penge i arbejdet. 

 

SEO

 

Tre kategorier inden for SEO

Som sagt er der mange forskellige ressourcer og processer, der skal i spil, når SEO-paletten skal i brug. Men overordnet kan arbejdet inddeles i tre discipliner: On page optimering, teknisk optimering og off page optimering.

Nogle af områderne kan du arbejde med selv, andre giver det mening at outsource.

On page optimering handler – som navnet antyder – om alt det, der ligger på din hjemmeside. Tekster, landingssider og kategorisider. Strukturering af dit indhold. Søgeord, title tags og metabeskrivelser. For ikke at nævne intern linkbuilding.

Det er også her, du skal arbejde mere målrettet med dit indhold og antallet af ord i dine tekster, ligesom dit billedmateriale har betydning for SEO.

Teknisk optimering handler om at skrue på tekniske knapper som brugervenlighed, hastighed og indeksering. Hvor vidt din hjemmeside er egnet til mobil og tablet spiller også en rolle, ligesom teknisk SEO kommer omkring døde links, domæner og subdomæneregistreringer. 

Off page optimering foregår uden for din egen hjemmeside. Her arbejdes der med links og referencer fra andre hjemmesider til din side. Humlen er, at du ikke bare kan købe dig til hundredvis af links fra Asien eller Kina – det skal være relevante links, og det kræver som udgangspunkt, at du allierer dig med en ekstern partner.

 

Vil du vide mere om, hvorfor SEO bør være en integreret del af dit marketingbudget, kan vi anbefale dig at læse denne artikel: SEO – en del af din online markedsføring

FAQ BOKS

Hvilke opgaver hører under off page SEO?

Off page SEO handler om links og referencer fra andre hjemmesider til din side. Humlen er, at du ikke bare kan købe dig til hundredvis af links fra Asien eller Kina – det skal være relevante links, og det kræver som udgangspunkt, at du allierer dig med en ekstern partner.

Hvilke opgaver hører under on page SEO?

On page SEO handler om alt det, der ligger på din hjemmeside. For eksempel tekster, landingssider og kategorisider, strukturering af dit indhold samt søgeord, title tags og metabeskrivelser.

Hvilke opgaver hører under teknisk SEO?

Teknisk SEO handler om at skrue på tekniske knapper som brugervenlighed, hastighed og indeksering. Hvor vidt din hjemmeside er egnet til mobil og tablet spiller også en rolle, ligesom teknisk SEO kommer omkring døde links, domæner og subdomæneregistreringer. 

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W