Skriveblokade? Få 6 gode tips til at komme videre

Er det dig, der håndterer virksomhedens produktion af tekster til website, blog, nyhedsbreve eller trykte medier, og står cursoren bare og blinker anklagende til dig, uden at det flyder med ord fra dine fingre? Du er ramt af en skriveblokade, men bare rolig… det er der råd for!

Det føles absurd; du kender emnet, produktet, ydelsen eller hvad du nu måtte skrive om. Det er dit arbejde at skrive, og langt de fleste dage flyder ordene da også derudad. Alligevel sidder du nu og stirrer på skærmen, som om du aldrig har skrevet én god sætning i hele dit arbejdsliv.

Du forsøger dig med små sætninger, men sletter dem igen.

Og igen.

Og igen.

Du er med stor sandsynlighed blevet ramt af den velkendte skriveblokade, der insisterer på at komme snigende på alle tidspunkter af dagen. De færreste går fri – før eller siden stopper ordene for en tid. 

Hvad gør du så?

Hvis du har ansvaret for tekstproduktionen, nytter det ikke at læne sig tilbage og vente på, at inspirationen indfinder sig igen. I stedet kan du med fordel gribe til en af de mange metoder eller værktøjer, der virker for vores skribenter. Vi har samlet de bedste nedenfor – forhåbentlig kan et af dem få dig over på den anden side af skriveblokaden. 

Psst… Hvis du ikke har mod på at læse de næste 1533 ord (eller hvis du bare gerne vil have endnu flere tips), kan vi også anbefale dig at se denne video:

6 tricks der eliminerer skriveblokaden

Med mere end 200+ skribenter i felten ved vi en ting eller to om skriveblokader. Her får du 6 konkrete ting, du kan prøve af, hvis du ikke kan få ordene ned på papiret (eller op på skærmen). De bygger på helt traditionel hands on-erfaring med skrivearbejde, og de virker på den ene eller anden måde for skribenterne her i huset – forhåbentlig virker de også for dig.

1) Start tidligt om morgenen

Det kan virke omsonst, og det er ikke sikkert, at du har muligheden, men hvis du har… så prøv at starte skrivearbejdet tidligt. Meget tidligt. Gerne kl. 05.00 – måske kl. 06.00 hvis du er en natteravn.

Tankemylder er en tilbagevendende årsag til skriveblokade, og i løbet af dagen vælter det ind med distraktioner og gøremål, som får dig til at miste fokus. Ved at stå (meget) tidligt op er du udenfor din normale dagsrytme, og der er ingenting, du absolut skal gøre på dette tidspunkt. Intet. For hvem støvsuger og vasker tøj kl. 05.00 om morgenen?

Med ro i hovedet og kaffe i koppen er det langt nemmere at skrive. 

Husk bare, at du ikke må:

• tjekke din mail
• åbne Facebook
• tænde for tv’et.

Allerbedst er det, hvis du slet ikke tager din telefon med ind til computeren, så du ikke lader dig distrahere. Det er ro, du har brug for. Får du det, vil du opleve, at skriveprocessen går langt nemmere om morgenen, end hvis du først starter kl. 13.00 eller kl. 23.00.

Om ikke andet kan du give det en chance. Virker det ikke, kan du springe videre til trick nummer 2.

2) Skriv først – find strukturen senere

Har du en indre perfektionist, der gerne vil have, at teksten sidder lige i skabet første gang? Du er ikke den eneste, og det kan være en seriøs stopklods, når det handler om at få gang i skrivemusklen.

Det er de færreste tekster, der er perfekte i første omgang. Så læg den røde rettepen fra dig, og skriv i stedet uden tanke på fejl, dårlige formuleringer, formatering og struktur. Lad det være, og skriv skriv skriv…

Der findes forskellige teknikker til at skrive uden at holde alt for meget fokus på det endelige indhold – for eksempel:

• hurtigskrivning – skriv uafbrudt uden at holde pause, også når du ikke ved, hvad du skal skrive.
• skrivning på tid – hvor du skriver i fx 25 min., hvorefter du holde 10 min. pause om og om igen.
• skriv til dig selv – undlad at tænke på modtageren, bare skriv til dig selv som eneste læser.
• begynd hvor som helst – ikke nødvendigvis i starten, men gerne i midten eller i slutningen.

Pludselig – og nærmest uden at du ved af det – har du en masse tekst at arbejde med. Bevares, det er ikke alt sammen lige godt. Men den gode tekst skal (ofte) redigeres frem, og det er trods alt lettere at redigere en stor mængde uperfekt indhold end en minimal portion velformuleret tekst.

Fungerer det ikke? Så tag et kig på trick nummer 3.

3) Definer de spørgsmål, teksten skal svare på

Det er ikke sikkert, din tekst skal bygges op omkring spørgsmål og svar, men ikke desto mindre er det en eminent måde at komme i gang med en tekst, der driller. Det giver dig nemlig mulighed for at dele teksten op i små bidder.

Skal du skrive om et softwaresystem, så stil dig selv spørgsmål á la:

• Hvem har brug for softwaresystemet?
• Hvad er fordelene ved at have et softwaresystem?
• Hvad er forskellen på dette system og andre?
• Hvor meget koster softwaresystemet?
• Hvordan kan man købe systemet?

… og videre i den dur. Nu er du i gang. Du har defineret nogle spørgsmål, og i de svar, du grifler ned, indfinder der sig med stor sandsynlighed noget indhold og et par gode sætninger eller tre, du kan arbejde videre med. Du kan skære til, udvide, flytte rundt, omformulere, you name it…

Du er i gang. Det er dét, der er det vigtige!

Er du gået helt i stå, og virker de første tre metoder ikke på dig, så prøv med trick nummer 4. Det virker for de fleste i større eller mindre grad.

4) Få frisk luft til hjernen

Det er et simpelt trick, og du har garanteret hørt det mange gange. Hvis hjernen er kørt fast, og inspirationen har forladt bygningen, så giv kroppen og hovedet en pause. Du skal ikke bruge det som overspringshandling i tide og utide, men faktum er, at frisk luft er eminent til at cleare hovedet – og hvis du samtidig går en tur, giver motionen også ny energi.

Tror du os ikke?

En gåtur giver tankerne frit spil, og i stedet for at bekymre dig om skriveblokaden kan du lade tankemylderet få den plads, det insisterer på. Giv slip, og du vil blive overrasket over, hvad selv en lille smule frisk luft og motion kan gøre for inspirationen.

Giv det i det mindste en chance, og hvis det ikke virker, kan du springe videre til næste punkt.

LÆS OGSÅ: Skal du blogge selv eller hyre en tekstforfatter?

5) Lav en skriveøvelse

Ja, det lyder lidt surt at lave en skriveøvelse, når nu du har skriveblokade. Men det er ret enkelt; når du styrketræner, bliver dine muskler stærkere – det samme gør din skrivemuskel, når du træner den. For hvert ord du skriver, bliver din muskel lidt stærkere, og jo stærkere den er, jo mindre er risikoen for en skriveblokade (eller jo lettere kommer du over den).

Her er to enkle øvelser, du kan lave:

1) Vælg et element i dit synsfelt – det kan være dit skrivebord, eller det du kan se ud ad vinduet – og beskriv det. Helt ned i detaljer. Hvilken farve har bordet, hvad ligger der på det, hvilken form har de forskellige ting, hvad kan du bruge dem til etc.

2) Tænk på den sidste dør, du gik indad, og beskriv, hvad du så. Hvor kom du fra, og hvor gik du hen. Hvad lagde du mærke til, hvordan kan rummene bruges, hvorfor gik du fra det ene rum til det andet etc.

Det handler ene og alene om at skrive, og formålet er at få dig til at opdage, at du faktisk stadig kan skrive. Du har ikke mistet evnen, du er bare gået i stå. Mange oplever, at de midt i øvelsen får en idé til den primære tekst og dermed kan springe motiveret tilbage og komme videre med det, de tidligere sad fast i.

Er du stadig ikke forbi din blokade, så er det sidste chance nedenfor; trick nummer 6.

6) Ingen distraktioner i 25 minutter

Du har ganske sikkert dage, hvor arbejdsflowet er helt i top, og hvor ordene bare flyder i en lind strøm. Men så er der også de dage, hvor teksterne ikke helt vil, som du vil. Her er det let at lade sig distrahere af gode sager som e-mails og sociale medier. Det meste er kun et enkelt klik eller fingerstrøg væk, og pludselig har du brugt 25 minutter på ingenting.

Og så bliver det virkelig stramt med den skriveblokade.

Prøv i stedet at bruge tiden med en teknik, der hedder pomodoroteknikken. Det går helt kort ud på, at du sætter et ur til at tælle ned fra 25 minutter, og i den tid må du ikke gøre andet end at arbejde med din tekst. Går du i stå, er det sådan, det er. Så må du kigge ind i skærmen. Du må ikke slå et smut forbi netaviserne, tjekke din indbakke eller hente en ny kop kaffe.

Du må kun arbejde på din tekst.

Når de 25 minutter er gået, må du holde en velfortjent pause, og herefter kan du starte forfra med at sætte uret. Efter fjerde pomodoro tager du en længere pause (hvor du for eksempel kan gå en tur, jf. trick nummer 4), og hvis du endnu ikke er færdig, kan du starte forfra med uret.

Tænker du, at det ikke virker? Prøv det! Det er det eneste, vi kan sige. Det kræver hårdt arbejde, og det kan være MEGET svært at droppe overspringshandlingerne 25 minutter ad gangen, men det virker. Af flere grunde:

1) Du tager et aktivt valg om at holde fokus.

2) Når du holder pauser, holder du dem med god samvittighed.

3) Du bryder arbejdet ned i små bidder og gør det mere overskueligt.

Og ja, du tænker måske, at det er bedre at bruge tiden på at tjekke mails end på at stirre ind i skærmen, fordi du ikke ved, hvad du skal skrive. Men det er det ikke! For hver gang du afbryder dit arbejdsflow, skal du i gang igen, og dén proces kræver langt flere ressourcer, end du aner. Så… Hold fokus. Det virker!

Vilje og hårdt arbejde

Uanset hvordan du vender og drejer det, indfinder ordene sig ikke af sig selv, hvis du er ramlet ind i en aggressiv skriveblokade. Det er kun ét at gøre, og det er at beslutte dig for, at du vil forbi den. 

Det kræver hårdt arbejde, og det kræver øvelse.

Du får måske ikke hul på teksten i første omgang, men jo oftere du arbejder med teknikker og metoder til at løsne op for blokaden, jo lettere bliver det. Det er ikke sikkert, der er én ting, der virker – det er langt mere sandsynligt, at det er en blanding af forskellige ting, så vær ikke bleg for at veksle mellem redskaberne.

Prøv dig frem. Giv dig tid. Og vigtigst af alt: Beslut dig for, at du vil!

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan skriver du et godt blogindlæg