Vores fire bedste SEO tips (som du selv kan sætte i gang)
SEO kan være lidt af en mundfuld for den, der ikke ved meget om teknik og Googles algoritmer. Men med lidt hjælp fra os, kan du komme langt på egen hånd.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dybdegående SEO ikke er noget, du som menigmand selv kan håndtere. Her taler vi om teknisk SEO, linkbuilding, HTML Sitemap og mange andre ting, som kræver, at du sætter dig grundigt ind i tingene.
Når det er sagt, er der også mange ting, du selv kan gøre. Ting der alle kredser om det samme emne – nemlig tekst. Neden for har vi samlet vores fire bedste SEO tips. Og ikke bare generelle råd. Næh… der er tværtimod tale om SEO tips, som du selv kan sætte i værk.
4 SEO tips du kan bruge i din tekstproduktion
Har du sat dig bare en lille smule ind i emnet, så ved du, at tekst – og indhold generelt – er et uundværligt element, når det kommer til SEO.
Men tekst er ikke bare tekst. Hvis du vil findes af søgemaskinerne, særligt af Google, er det essentielt, at du skriver velovervejede, velformulerede og ikke mindst relevante tekster – og når du gør det, kan du med fordel have følgende fire SEO tips i baghovedet:
1) Start altid med en søgeordsanalyse
Relevans er nøgleordet, når det kommer til SEO. Én ting er, at Google skal kunne lide indholdet – noget helt andet er, at læseren skal finde det relevant.
For at sikre at du rammer ind i de behov, din målgruppe har, bør du altid lave en søgeordsanalyse. Den kan ikke bare vise dig, hvad målgruppen søger efter, den fortæller dig også, hvilke specifikke ord, sætninger og udtryk de bruger, når de søger – det er nemlig ikke nødvendigvis de samme ord, du selv bruger.
At lave en søgeordsanalyse kan være et stort arbejde, og vil du helt ned i de mindste detaljer, kommer du nok ikke uden om at betale abonnement til en af de større digitale værktøjer. Heldigvis kan mindre også gøre det, og i denne artikel har vi samlet tre gratis (og gode) redskaber til at udarbejde en søgeordsanalyse:
https://wordpens.com/keyword-research-3-gratis-og-gode-vaerktoejer-til-soegeordsanalyse/
2) Fokus på læsevenlighed
Søgeord og relevans bør altid være udgangspunktet, men dine tekster skal stadig skrives i et naturligt sprog og ikke mindst holde en god struktur og læsevenlig opbygning.
I den forbindelse kan du med fordel følge disse fire råd:
1) Brug korte sætninger.
2) Del teksten op i flere sektioner.
3) Fremhæv tekst med fed og kursiv.
4) Brug bulletpoints.
Vi har uddybet de enkelte emner i denne artikel:
https://wordpens.com/laesevenlige-tekster-er-godt-for-seo-faa-fire-tips-til-stoerre-laesevenlighed/
Vil du hellere have syn for sagen og slippe for at læse flere tekster, kan du i stedet se denne video, hvor Mohammad Dadkhah dykker ned i læsevenlighed og søgemaskineoptimering:
3) Tilføj billeder og grafik i dine tekster
Selvom det er teksten og indholdet i sig selv, der er relevant, så er det vigtigt at bruge billeder, hvis du vil styrke din SEO. Ikke kun fordi det gør dine artikler mere levende og læsevenlige, men også fordi det kan være helt afgørende for, om en bruger klikker på din artikel eller ej.
Du kan dog ikke bruge billeder, som det passer dig på grund af ophavsretten.
I stedet kan du med fordel anvende en af de mange billeddatabaser, der findes derude. Flere af dem tager dog betaling – forholdsvis store beløb, faktisk – og det er ikke sikkert, at det matcher dit budget. Er det aktuelt hos dig, kan vi anbefale følgende databaser, der alle er gratis:
1) unsplash.com
2) pixabay.com
3) pexels.com
Her finder du flere millioner billeder af alskens slags, som du kvit og frit kan anvende i blogindlæg såvel som på din hjemmeside. Vær dog opmærksom på, at opløsningen ofte er høj, og at du med fordel kan komprimere billederne for ikke at sænke din page speed.
Det kan du blandt andet gøre her:
– kraken.io
– tinypng.com
– compressor.io
Alle værktøjerne er lette og intuitive at anvende, men hvis du gerne vil have en vejledning, kan du se denne video, hvor Mohammad Dadkhah viser dig, hvordan du gør:
4) Hold øje med søgeordstætheden
Hvor det tidligere var et spørgsmål om at bruge dit søgeord så ofte som muligt, er SEO i dag langt mere subtilt. Søgeordstæthed er dog stadig en faktor hos Google, men de skal altid indgå naturligt i teksten.
De generelle anbefalinger lyder, at du bør holde dig under 1% i søgeordstæthed for ikke at genere søgemaskinerne og få dem til at tro, at du snyder. Vores egne undersøgelser viser dog en helt anden side af den snak – nemlig at din søgeordstæthed bør ligge mellem 2-4%.
Vil du vide lidt mere om søgeordstæthed og vigtigheden i forbindelse med SEO, kan du vi anbefale dig at læse denne artikel, hvor vi dykker yderligere ned i emnet:
https://wordpens.com/er-soegeordstaethed-stadig-en-faktor-i-googles-algoritme/