Post thumbnail
Camilla Skøtt

5 enkle tips til at tænke SEO ind i dine webtekster

Dine tekster skal først og fremmest målrettes læseren, men der er ingen grund til at springe SEO-delen over. Få vores fem bedste tips til at tænke SEO ind i dine webtekster.

En god webtest er en tekst, der taler direkte til målgruppen i et sprog, de forstår. Men det er også en tekst, der er optimeret og skrevet, så den bedst muligt signalerer til Google, at her er tale om en side, der skal vises i søgeresultaterne – og gerne højt oppe.

Spørgsmålet er naturligvis, hvordan man skriver gode webtekster, når man ikke kender de specifikke krav fra Google? Og svaret er desværre ikke så enkelt, som man kunne ønske sig; overordnet set er der mere end 200 forskellige faktorer, søgemaskinen ranker en tekst på. Nogle af faktorerne er meget vigtige, mens andre er små ting, der gør en forskel i det samlede billede.

Det er ikke alt, du kan arbejde med på egen hånd, hvis du ikke er SEO-ekspert, men når det er sagt, er der også mange ting, du kan gøre. En af dem er at tænke SEO ind i dine webtekster – og det er ikke så svært endda. Neden for har vi samlet vores 5 bedste råd til at optimere dine webtekster. Brug dem, og kom lidt tættere på en god placering i Googles resultatliste.

 

LÆS OGSÅ: Hvad betyder tekststørrelsen for dine tekster (og din SEO…)?

 

image

 

5 tips til at tænke SEO ind i dine webtekster

1) Skriftstørrelse

Dine webtekster skal være lette at overskue og nemme at læse, og her spiller skriftstørrelsen en rolle.

Utallige undersøgelser har vist, at du med fordel kan vælge en skriftstørrelse på 18 px til blogindlæg og længere tekster, mens 20 px passer godt til forsider, salgssider, produktinformationer og lignende.

2) Struktur

I forlængelse af ovenstående skal dine webtekster struktureres på en måde, der understøtter, at de skal være nemme at overskue og læse.

Her kan du med fordel gøre brug af overskrifter, deloverskrifter og punktform.

3) Supplerende grafik

Det kan være tungt at læse en lang tekst. Vil du gerne fastholde brugerne, kan du med fordel bryde dine webtekster op med billeder, grafik, video eller andet materiale, der giver en læsepause, men som samtidig understøtter indholdet.

4) Undgå forstyrrelser

I dag findes der utallige måder, hvorpå du kan lokke brugere til at klikke sig videre eller lade sig blive fristet af gode tilbud eller tilmeldingsformularer, der popper op, mens man læser – for ikke at nævne reklamer.

Vil du fastholde interessen hos læseren, skal du være forsigtig med brugen af forstyrrende elementer.

5) Optimeret til mobil

En anseelig gruppe af dine brugere læser i dag dine webtekster på mobil eller tablet, og derfor er det vigtigt, at selve opsætningen er optimeret til alle formater. Der må ikke være noget, man ikke kan læse, eller som ikke virker, når man tilgår siden fra andre devices end computeren.

 

image

 

Husk – brugeren er i fokus

Uanset hvor meget du tænker på SEO, er det essentielt at huske, at det er dine læsere, der bør være i fokus.

Gode webtekster taler først og fremmest til målgruppen, og de må aldrig virke konstrueret og mekaniske. Det vigtigste er, at de er læsevenlige og aktuelle. Alternativt forsvinder brugerne hurtigt fra din side igen, og det er altså én af de ting, Google lægger mærke til, og som trækker ned i dine resultater.

 

LÆS OGSÅ: Kort og godt: Så lange bør dine tekster være for optimal SEO-effekt

FAQ BOKS

Er SEO vigtigere end indholdet?

Nej, du må aldrig gå på kompromis med indholdet i dine webtekster for at glæde Google. Det virker nemlig ikke, da søgemaskinen altid vil foretrække sider, der giver brugerne værdi.

Hvilke SEO-tiltag kan jeg lave, når jeg skriver webtekster?

Du kan med fordel overveje strukturen på dine tekster samt skriftstørrelsen. Desuden er det en god idé at supplere med grafik, ligesom du bør undgå forstyrrende elementer i form af reklamer m.m.

Hvor lange skal mine webtekster være?

Vil du have optimal SEO-effekt af dine webtekster, bør de som minimum være 500 ord. Når det er sagt, skal du ikke fylde på bare for at gøre det – indholdet skal være relevant.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W