Post thumbnail
Camilla Skøtt

Hvad betyder tekststørrelsen for dine tekster (og din SEO…)?

Det er ikke størrelsen, men gørelsen siger et særligt ordsprog, men der må vi protestere. Det ER størrelsen, det kommer an på – i hvert fald når du skal vælge skriftstørrelse til dit website.

Kan noget så simpelt som skriftstørrelsen på dine tekster have en betydning for brugeroplevelsen og din søgemaskineoptimering? Ja – kort og godt!

Utallige undersøgelser har gang på gang vist, at brugere reagerer bedre på en større skriftstørrelse, og at en større skriftstørrelse giver en længere læsetid. Det er i sidste ende noget, der har betydning for din SEO, og det skyldes, at jo længere tid den besøgende bliver på din hjemmeside, jo stærkere er signalet til Google om, at indholdet er godt.

Men “en større skriftstørrelse” er et vidt begreb, så hvordan finder du den rette skriftstørrelse? 

Det tager vi et kig på neden for, og hvis du hellere vil lytte end læse, kan du se videoen herunder, hvor Mohammad Dadkhah guider dig til den ideelle skriftstørrelse.

 

 

Hvilken skriftstørrelse skal du bruge i dine online tekster?

Den sikre vej til det forkerte valg af skriftstørrelse er at træffe beslutningen på baggrund af, hvad du kan lide. Subjektive holdninger hører ikke hjemme her – du skal i stedet forlade dig på reelle fakta.

Vi har undersøgt sagen. Ved hjælp af Firefox Developer Edition har vi tjekket en række af Danmarks største hjemmesider for at se, hvad de har gjort. Langt de fleste af dem bruger en skriftstørrelse på 17 eller 18 px – nogle går endda helt op til 20 px. 

Og hvorfor er det lige præcis denne skriftstørrelse, de anvender?

Grundlæggende læser vi på tre forskellige måder, når vi læser på en skærm; vi skimmer, skanner eller læser fra A til Å. Undersøgelser viser, at den tålmodige læser – altså vedkommende der ikke er bleg for at læse hele teksten – sagtens kan fastholde interessen ved en skriftstørrelse på 18 px. Men vil du fange og fastholde skimmeren og skanneren, skal du op i 20 px.

Med det i baghovedet vil du typisk kunne veksle mellem skriftstørrelser alt efter, hvilken form for indhold, der er tale om:

  • 18 px til blogindlæg og lange artikler, der overvejende bliver læst af koncentrerede læsere.
  • 20 px til forside, salgssider, produktinformationer og andet der ofte hurtigt bliver skannet.

Når det er sagt, skal der naturligvis være sammenhæng mellem skriftstørrelse og design. Det er ikke udelukkende funktion, der er omdrejningspunktet, og derfor siger vi som udgangspunkt, at du kan gå helt ned i en skriftstørrelse, der er 16 px, hvis det giver mest mening i dit tilfælde – men er det muligt rent visuelt at lave skriften større, kan du roligt gøre det. 

 

LÆS OGSÅ: Kategoritekster – derfor er de så vigtige

 

 

FAQ

Har skriftstørrelsen på mit website en betydning for min SEO?

Ja – fordi skriftstørrelsen har en betydning for brugeroplevelsen og for, hvor lang tid en bruger bliver hængende på din hjemmeside, har den også en betydning for din SEO. Jo længere tid brugeren er på din hjemmeside, jo stærkere er signalet til Google om, at indholdet er godt.

Hvilken skriftstørrelse skal jeg bruge online?

Vi anbefaler en skriftstørrelse, der er minimum 16 px på dine online tekster. Er det muligt, må du gerne bruge 18 px og helt op til 20 px på korte tekster, der har brug for ekstra opmærksomhed.

Hvordan vælger jeg skriftstørrelse til mit website?

Det er fristende at vælge en skriftstørrelse med udgangspunkt i, hvad du godt kan lide. Men hvis du vil have succes med din digitale tilstedeværelse, kan du med fordel kigge på fakta – og de siger, at en skriftstørrelse på 18-20 px er det optimale.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W