Post thumbnail
Camilla Skøtt

HTML Sitemap booster dine SEO placeringer

Drømmer du om bedre placeringer og mere trafik fra Google? Indhold er vejen frem, men din hjemmeside har også brug for en vejviser – du skal skabe et HTML Sitemap.

Der er ingen tvivl om, at den bedste vej mod mere trafik fra Google er at øge mængden af indhold på din hjemmeside. Jo flere undersider du har, jo mere trafik får du. Så enkelt kan det siges. Men du får ikke den optimale effekt af indholdet, medmindre du håndterer det korrekt. 

Din hjemmeside har nemlig brug for en vejviser. En metode til at navigere brugeren rundt på siden, men også til at guide Googlebotten rundt på dine undersider.

Mange store hjemmesider har flere hundrede undersider, og de kan i sagens natur ikke alle være tilgængelige i menustrukturen. Hvad gør du så? Svaret er ganske enkelt: Du skaber et HTML Sitemap.

Vi forklarer nærmere neden for, men hvis du foretrækker at lytte frem for at læse, kan du i stedet se videoen herunder, hvor Mohammad Dadkhah forklarer, hvorfor du skal have et HTML Sitemap, og hvordan opbygger det.

 

 

HTML Sitemap – sådan gør du

Allerførst er det vigtigt at forstå, at et HTML Sitemap er helt anderledes end XML Sitemap. Formålet med et HTML Sitemap er at booste den interne linkstruktur og sende linkjuice videre til dine undersider. Resultatet bliver i sidste ende mere trafik og bedre placeringer på Google.

Men hvordan ser et HTML Sitemap ud?

Det er ikke så svært. Ja, faktisk kan du gøre det ret simpelt og blot lave en opsætning, der indeholder alle dine undersider i en tabel – og du kan bare kalde den dinhjemmeside.dk/sitemap/

 

image

 

Når denne side linker til alle dine undersider, sender den automatisk linkjuice videre til dem. På den måde opnår de bedre placeringer (og i samme ombæring mere trafik).

Men men men! Siden med dit sitemap skal også selv “juices” op. Det er heldigvis også meget enkelt – du skal blot indsætte et link til dit sitemap i din footer. På den måde vil dinhjemmeside.dk/sitemap/ blive styrket af hele hjemmesiden, og denne styrke sendes videre til undersiderne. 

 

image

 

Du kan med fordel sørge for, at din udvikler programmerer siden således, at hver ny underside automatisk bliver inkluderet i tabellen. På den måde vil eksempelvis dine blogindlæg blive boostet med det samme og hurtigere få mere trafik fra Google.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har nok indhold?

Har du en hjemmeside, der ikke har meget indhold? Hvis du vil have mere trafik fra Google og optimalt udbytte af dit HTML Sitemap, så skal du skrue op for mængden af indhold.

Har du ikke selv mulighed for at producere det, så kontakt os gerne. Vores dygtige skribenter sidder klar bag skærmen, og de kan med stor sikkerhed også skrive tekster til lige præcis din hjemmeside.

Og husk – det er gratis og uforpligtende at spørge!

 

LÆS OGSÅ: Indhold – det er nødvendigt på alle stadier af kunderejsen

FAQ BOKS

Hvad er et HTML Sitemap?

Et HTML Sitemap er en underside, der viser hele strukturen på din hjemmeside, så alle undersider bliver synlige – særligt for Googlebotten.

Hvorfor skal jeg lave et HTML Sitemap?

Det er en god idé at lave et HTML Sitemap, fordi du dermed kan guide Googlebotten rundt på din side og samtidig skrue op for mængden af interne links. Samlet set booster det dine SEO placeringer og giver dig mere trafik fra Google.

Kan jeg selv lave et HTML Sitemap?

Det er forholdsvis enkelt at lave et HTML Sitemap (bare følg guiden i indlægget her). Men du får muligvis brug for hjælp fra en programmør, hvis tabellen automatisk skal opdateres, når du publicerer en ny underside.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W