Hvad definerer en god SEO-tekst?
SEO-tekster har fået et dårligt ry som værende overoptimeret indhold uden egentlig værdi for læseren. Men det kunne ikke være mere forkert – i hvert fald ikke hvis du skriver dine tekster rigtigt. Læs med, og bliv klogere på, hvad der definerer den gode SEO-tekst.
Lad os bare mane det dårlige ry i jorden med det samme; SEO-tekster er ikke uden værdi for læseren. Tværtimod. Det er en unik mulighed for at tiltrække læsere med en udfordring eller et problem og give dem svaret. Samtidig giver velformulerede og skarpe SEO-tekster naturligvis potentiale for gode placeringer i Googles søgefelt – det er trods alt essensen af Search Engine Optimization.
Vi har samlet en række af vores bedste tips til en god SEO-tekst. Brug dem til at optimere og målrette dit tekstarbejde, så du får den optimale effekt.
1. Sidetitel og metabeskrivelse
Som tilbagevendende bruger af Google kender du naturligvis det lille uddrag, du bliver præsenteret for, når du søger på noget specifikt:
Uddraget består af det, man kalder en sidetitel og en metabeskrivelse. Netop disse to ting er afgørende for, om du bliver fundet og ikke mindst for, om læseren klikker på dit link.
Et god tommelfingerregel er, at dit primære søgeord skal indgå i titel såvel som metabeskrivelse, og derudover skal du forklare kort og præcist, hvad læseren får ud af at klikke sig videre til netop din hjemmeside. Du kan med fordel stille et spørgsmål, der rammer ned i læserens behov og derefter fortælle, at du har svaret.
2. Overskrift
Overskriften er ikke bare det, der skal få læseren til at klikke sig videre. Den er også afgørende for Googles indeksering af din side; den fortæller nemlig klart og præcist, hvad brugeren får, hvis vedkommende klikker på linket – hvis den er skrevet rigtigt, vel at mærke.
Lover du andet og mere, end du kan holde i din overskrift, vil du opleve, at læseren hurtigt forlader din side igen, og det kan skade din placering i søgefeltet.
Kort sagt: Vær ærlig og præcis i formuleringen af din overskrift, og sørg for, at indholdet på siden giver læseren det, han eller hun leder efter.
Vil du have flere gode råd til dine overskrifter, kan vi anbefale dig at se denne video. Den varer kun 4 minutter, og den er fyldt med tips og konkrete værktøjer.
3. Velformuleret og læsevenlig
Tilbage i de helt gamle dage handlede SEO-tekster om at gentage ens søgeord igen og igen. I dag spiller keyword density ikke så fremtrædende en rolle, og du skal i stedet koncentrere dig om at formulere en læsevenlig tekst med synonymer og relaterede ord. Google kigger nemlig på helheden, og det gør læseren også.
Læsevenligheden kan du øge ved at implementere:
- mellemrubrikker (deloverskrifter)
- billeder og video
- punktopstilinger.
Derudover er det essentielt, at indholdet er relevant og giver reel værdi for læseren. Du skal endelig ikke skrive ligegyldige ting for at fylde på med ord; det handler om at give læseren det eller de svar, vedkommende har brug for.
LÆS OGSÅ: Guide: Sådan skriver du et godt blogindlæg
4. Indgående og udgående links
Du har sikkert allerede hørt om dem; links. Både de indgående og de udgående. Hvis ikke, skal du i gang med at samle op på emnet, for det er uundgåeligt, hvis du vil skrive en god SEO-tekst.
Med indgående links er der tale om links, der sender dine besøgende videre til andre sider på dit website eller din blog. Se det som en hjælp til læseren – en måde at gøre det lettere for vedkommende at navigere rundt på din side på. Og ikke mindst som en SEO-venlig tilføjelse til din tekst.
Som kontrast til de indgående links er der de udgående – altså dem du sender ud fra din side. De har ikke samme værdi, som når du selv får et link fra et andet site, men derfor skal de på ingen måde negligeres. Google bruger nemlig dine udgående links til at analysere og forstå din hjemmesides indhold og skabe et helhedsbillede af temaet. De skaber balance og giver troværdighed.
Men husk: Vælg dine udgående links med omhu. Du bør altid linke til stærke og pålidelige kilder, da det underbygger din egen troværdighed.
FAQ
Hvad betyder SEO?
Hvad er en god SEO-tekst?
Hvordan skriver man en god SEO-tekst?
– sidetitel og metabeskrivelse
– en god og dækkende overskrift
– velformuleret og læsevenligt indhold
– indgående og udgående links.