Post thumbnail
Camilla Skøtt

Optimér dine indlæg og få besøgende fra flere forskellige kanaler

Du kan ikke kontrollere, hvor dine besøgende kommer fra, men med content marketing øger du chancen for relevant trafik. Læs med, og bliv klogere på mulighederne.

Besøgende er ikke bare besøgende; de skal helst være relevante. De personer, der klikker sig forbi din side, skal have en reel interesse i din virksomhed eller det produkt, du sælger – ellers tjener du ingen penge.

Jo flere steder du kan skabe trafik fra, des større er chancen for relevant trafik.

Men hvordan gør du?

Det handler om at være til stede på de rigtige platforme med det rette indhold. Hvis du strukturerer dine indlæg og kender din målgruppe, er det ikke så svært at få tandhjulene til at køre.

 

Vær der hvor dine kunder er

I en verden, hvor rigtig mange virksomheder arbejder med content marketing, er det let at drukne mellem alt det gode indhold, der ligger derude. Hvis du vil findes af potentielle kunder, skal du gøre opmærksom på dig selv – du skal vise, at du er der.

Og her taler vi ikke om et par delinger på Facebook og Instagram. Du skal opsøge de steder, dine kunder er. Det kan sagtens være grupper på de sociale medier, men det kan også være online medier – og så er det en god idé at have din egen blog.

Bruger du mulighederne effektivt, strukturerer dit arbejde og finder den rette balance mellem de forskellige kanaler, har du gode chancer for tiltrække og fastholde relevante besøgende.

Balance mellem kanalerne

Indenfor content marketing inddeler man de kanaler, dine besøgende kommer fra, i tre kategorier:

Earned, dvs. de links du gør dig fortjent til. De kommer blandt andet fra andre hjemmesider, eksterne blogs, delinger på sociale medier, presseomtale, etc.

Owned, dvs. de kanaler du selv ejer – og ikke mindst har kontrol over. Det kan være din hjemmeside, din blog, dine profiler på sociale medier, etc.

Paid, dvs links du betaler for. Annoncer, affiliate links, sponsorerede indlæg, etc.

Uanset hvilken af kanalerne, du får besøgende fra, har det krævet ressourcer fra din side. Enten i tid, lønninger eller annoncekroner. Hvis du vil have flest mulige besøgende, handler det om at finde den rette balance mellem de tre kanaler.

Den sidder sjældent lige i øjet første gang, så prøv dig frem, og find ud af, hvor og hvordan dine kunder bedst responderer på dit indhold.

Målrettet indhold på tværs af kanaler

Når du planlægger og producerer indhold, er det vigtigt, at du tænker på tværs af de forskellige kanaler. Tænk i kampagner og indhold, der kan bruges flere forskellige steder, så du når bredt ud.

Et eksempel kunne være en pressemeddelelse i forbindelse med en relevant historie om et nyt produkt eller en ny samarbejdspartner. Med lidt held giver den et par gode earned links fra avisernes onlineudgaver. Selve historien udgiver du naturligvis på din egen hjemmeside eller blog, hvorfra du også deler på de sociale medier og dermed oparbejder en række owned links. Sidst men ikke mindst promoveres indholdet gennem annoncer på sociale medier, influencers eller andre meningsdannere, og på den måde får du også paid links.

Alt sammen med én og samme historie!

Kom godt fra start

Lyder det omfattende med de mange links, du skal skabe både til og fra din side, og har du lidt svært ved at få greb om hele konceptet, så kan du med fordel læse ”Content Marketing – hvad er det, og hvorfor er det så vigtigt?

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W