Post thumbnail
Camilla Skøtt

Kan blogindlæg øge dit salg?

Flere og flere virksomheder benytter sig af blogs som et effektivt marketingsredskab, og det er ikke uden grund – for ja, en blog kan rent faktisk øge dit salg.

Business blogging er et effektivt redskab til at skabe større online synlighed på tværs af forskellige medier, og selvom en artikel sjældent fører til et direkte salg, er det en metode, der i høj grad kan hjælpe dig med at øge dit salg generelt.

Det skyldes først og fremmest, at for hvert blogindlæg du poster, får du yderligere en indekseret side, og jo flere relevante sider du har indekseret, jo bedre er dine chancer for at blive fundet på Google. Den stigende trafik kan du konvertere til transaktioner, tilmeldinger, downloads og lignende – og dermed er du godt i gang med at øge dit salg.

 

Content is king… eller hvad?

Du har sandsynligvis hørt den ofte brugte sætning “content is king,” men er det nu også helt rigtigt? Er indhold virkelig det, Google elsker allermest? 

Både og.

For ja, Google kan godt lide indhold. Men Google elsker NYT indhold. Det kan være i form af nye undersider, men der er grænser for, hvor mange du kan have af dem, og det er her, blogindlæggene kommer ind i billedet. Med et nyt blogindlæg hver uge lokker du Googlebotten forbi din hjemmeside igen og igen for at indeksere de nye sider, og jo oftere Googlebotten besøger din side, jo bedre placeringer får den. Og jo bedre placeringer du har, jo oftere kommer Googlebotten forbi.

Ved kontinuerligt at publicere nyt indhold på din side starter du altså en selvforstærkende sneboldeffekt, der er med til at øge trafikken på din hjemmeside markant.

 

Se videoen nedenfor, hvor Mohammad Dadkhah forklarer, hvorfor nyt indhold betyder så meget for Google.

 

 

4 grunde til at oprette en virksomhedsblog

Øget salg er naturligvis den primære drivkraft hos de fleste virksomhedsejere, men der er flere gode grunde til, at du bør oprette en virksomhedsblog – vi har samlet 4 af dem her:

1) Svar på kundernes spørgsmål

Med søgeordsoptimeret indhold sikrer du, at du har svar på de spørgsmål, dine nuværende eller potentielle kunder måtte have. Det viser overskud, og som ekspert i branchen får du automatisk en større portion tillid fra både kunder og samarbejdspartnere.

2) Indhold til flere platforme

Som virksomhed i dagens Danmark er det svært at komme uden om sociale medier og nyhedsbreve. Fordelen ved blogindlæg er, at de kun skal produceres én gang, men du kan dele dem igen og igen – både på dine forskellige sociale platforme, men også i dine nyhedsbreve.

3) Langsigtede resultater

Det kræver naturligvis nogle ressourcer at skrive et blogindlæg, men på den lange bane er det guld værd. Nu og her får du måske 120 views og 8 leads, og du tænker, at det ikke helt matcher din investering. Men lige præcis med blogindlæg er det værd at huske, at resultaterne ikke kan måles på kort sigt.

Dit blogindlæg bliver indekseret af Google, og har du ramt de rigtige søgeord, vil det skabe trafik igen og igen. Ikke bare i ugerne efter publicering, men i måneder og måske endda år. 

4) Stærkere kunderelation

Er det altid dig, der har svar på de spørgsmål, potentielle og nuværende kunder sidder med, så er det også dig, de henvender sig til. Ved at besvare de hyppigst stillede spørgsmål, forstærker du relationen til dit kundesegment, og dermed opbygger du stor loyalitet hos målgruppen.

FAQ

Er det rigtigt, at Google elsker indhold?

Der er en grad af sandhed i begrebet “Content is king,” men faktisk mener vi, at Google er glad for indhold, mens søgemaskinegiganten elsker NYT indhold.

Hvad er business blogging?

Business blogging er et begreb, der beskriver virksomhedsblogs. Modsat private blogs har disse et fagligt indhold, og det er selve virksomheden, der er afsenderen.

Kan en blog øge mit salg?

Det korte svar er ja. En blog kan være en medvirkende faktor i forbindelse med at øge dit salg, da du med en blog kan skabe mere trafik til dit site.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W