Post thumbnail
Camilla Skøtt

Hvad er et godt søgeord, og hvordan hjælper det dig til at tjene flere penge?

Med gode søgeord kan du skabe mere relevant trafik til din hjemmeside og dermed forbedre din CTR og konverteringsrate.

De rigtige søgeord er afgørende for din placering på Google, og de er samtidig essentielle, når du ønsker at tiltrække de rette kunder – altså dem der bruger penge. Du vil med andre ord tjene flere penge med de rette søgeord.

Spørgsmålet er bare: Hvad er et godt søgeord?

I virkeligheden er svaret ret enkelt. Et godt søgeord er et søgeord, der har relevans for din hjemmeside. Med tryk på relevans. Det handler altså ikke om at finde søgeord, der har mange søgninger per måned, men derimod om at finde præcis de ord der tiltrækker de rette besøgende.

Du skal altså kigge på din målgruppe. Hvad er deres intention, når de søger efter dine produkter. Hvilke ord bruger de? Hvad leder de efter? Og kan du give dem svaret?

 

Tekstforfatter

 

Et godt søgeord er ikke nødvendigvis kun ét ord

Når snakken falder på søgeord, lyder det umiddelbart som om, der er tale om ét enkelt ord. Men gode søgeord kan sagtens være hele sætninger – de såkaldte long-tail keywords – eller en kombination af ord.

Der er stor forskel på, om du søger på “sneakers” eller “sneakers nike kvinder”. Skriver du blot sneakers i søgefeltet på Google, dukker der sko op fra alverdens brands til både børn og voksne, mænd som kvinder. Skriver du derimod “sneakers nike kvinder,” har du indkredset din søgning, og du bliver derfor præsenteret for langt mere relevante resultater.

For dig som webshopejer er det naturligvis yderst relevant og langt mere belejligt at kunne vise dine sneakers til kvinder fra Nike frem til en potentiel kunde, der ved, at hun vil have netop denne type sneakers. Hun er nemlig tættere på at købe end den person, der bare søger bredt på “sneakers”.

Samtidig er der en høj konkurrence på et generisk ord som “sneakers,” og der er derfor stor risiko for at lande langt nede på Googles resultatliste og dermed opnå en utilfredsstillende konverteringsrate.

 

Skal jeg droppe generiske søgeord?

Nej. Selvom long-tail søgeord rammer mere rent hos målgruppen, bør du ikke udelukke de bredere søgeord fuldstændigt. Ved at bruge dem rammer du et bredt udsnit af målgruppen, og den person, der har søgt på “sneakers nike kvinder,” startede sandsynligvis også sin søgning lidt bredere – måske med ordet “sneakers”.

Købsrejsen er lang i dag, og jo oftere din hjemmeside bliver præsenteret for potentielle kunder, jo større er chancen for, at de vælger at handle hos dig, når de er klar.

Konklusionen er, at du med fordel kan benytte dig af en kombination af generiske søgeord og long-tail søgeord, når du skal optimere dine landingssider. Det vigtigste er, at de søgeord, du anvender, er relevante for din hjemmeside – og ikke mindst for dine kunder.

 

LÆS OGSÅ: SEO tekster: 6 tips der hjælper dig til tops på Google

FAQ BOKS

Hvad er et godt søgeord?

Et godt søgeord er et søgeord, der har relevans for din hjemmeside og dine kunder. Det er ikke antallet af søgninger per måned, der afgør, om et søgeord er godt – det er et spørgsmål om, hvor vidt det er ord, din målgruppe anvender.

Hvordan vælger jeg mine søgeord?

Når du skal definere dine søgeord, skal du kigge på, hvad din målgruppe søger på. Hvilke ord bruger de om dine produkter? Det er nemlig de ord, du skal have fat på.

Kan et søgeord være mere end ét ord?

Ja, et søgeord kan sagtens bestå af mere end et ord. Det kan være sætninger – de såkaldte long-tail søgeord – eller en kombination af ord.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W