Disruption – et modeord eller et begreb der skal tages seriøst?

Kategori: content

Du kender til ordet disruption, ikke? Det kom frem i 10’erne, og en overgang var det hele tiden i medierne, men er det et modeord – et buzzword – der forsvinder igen, eller er det kommet for at blive? Pilen peger i retning af det sidste – læs med her og forstå, hvorfor begrebet er blevet en fast bestanddel af dansk forretnings-lingo.

Ordet blev første gang registreret af Dansk Sprognævn i en artikel i Politiken i 2014, og bruges om følgerne af teknologisk innovation inden for en bestemt branche.

Direkte oversat betyder det ”afbrydelse” eller ”forstyrrelse”. Det stammer fra den amerikanske professor Clayton M. Christensen, der i 1995 introducerede begrebet i en artikel, og senere uddybede det i bogen The Innovator’s Dilemma (1997).

Disruption – en definition

Christensens definition lyder således: ”En virksomhed, der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.”

Disruption beskriver altså en proces, hvor små virksomheder med færre ressourcer, men med nye forretningsmodeller eller teknologier, er i stand til succesfuldt at udfordre større og mere etablerede virksomheder.

Ofte med det resultat, at konkurrerende virksomheder enten går konkurs, eller taber store markedsandele.

Kendte eksempler på disruption

Herhjemme er hvidevaregiganten Whiteaway et glimrende eksempel på disruption. Whiteaway blev stiftet i 2003 som et hobbyprojekt af tre unge fyre, og i 2007 besluttede virksomheden at digitalisere salget af hårde hvidevarer.

Det gik over al forventning. I 2011, da konkurrenten Skousen gik konkurs, overtog de kædens fysiske butikker, og i dag er virksomheden den førende spiller på markedet for hårde hvidevarer.

Et kendt udenlandsk eksempel på disruption er Airbnb, der har ændret udlejningsmarkedet for overnatninger og skærpet konkurrencen i hotelbrancher verden over. Et andet eksempel er Uber, der har ændret taxabrancher i mange dele af verden, dog ikke i Danmark.

Disruption kan nemlig rykke ved etablerede arbejdsvilkår i den danske arbejdsmarkedsmodel, og det gjorde Uber også.

Derfor vedtog regeringen i 2017 en ny taxalov, der fik Uber til at lukke deres aktiviteter her i landet samme år.

Men selvom disruption kan ændre arbejdsvilkår til det værre i nogle brancher, er det også en motor for innovation og økonomisk vækst, og derfor besluttede man fra regeringens side i 2017 at oprette et Disruptionråd, hvis opgave det er at drøfte og analysere de muligheder, som nye teknologier giver.

Hvad er digital disruption?

I dag hænger innovation ofte sammen med nye digitale løsninger – det er et resultat af den stigende digitalisering man ser i hele verden, og derfor er digital disruption en af de fremmeste måder at ”disrupte” på.

Digital disruption handler om, at ny software ændrer traditionelle virksomheders måder at drive forretning på.

Det er en stigende tendens man ser i mange brancher, og den kendte software-ingeniør og iværksætter Marc Andreesen konkluderede det allerede i 2011 med ordene:

”Software æder verden”.

En af de første brancher til at blive ramt af digital disruption var musikbranchen.

I slut 90’erne blev deling af musik gennem platforme og tjenester som fx Napster meget populært, og det gik selvfølgelig ud over salget af cd’er.

Pladeselskaber, musikforretninger og kunstnere blev hårdt ramt, og var tvunget til at tænke på nye løsninger for at tjene penge på musik, og udviklingen blev først vendt, da streaming-tjenesterne kom frem i 2014-2015.

Iværksættere elsker disruption

Hvert år er der eksempler på forretningseventyr, der i mere eller mindre grad har held til at udfordre større konkurrenter og ændre eller skubbe til markedsvilkårene i en bestemt branche.

Siden filosofien blev populær, er der herhjemme eksempler på, at folk har forsøgt at disrupte både advokatbranchen og bedemandsbranchen, og det er en populær forretningsmodel for mange iværksættere, fordi det kan skabe hurtig økonomisk vækst og skabe en plads på markedet, som ellers ville tage mange år at etablere.

I februar 2019 udgav Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Disruptionrådet i øvrigt en rapport, ”Klar til fremtidens job”, der handler om de muligheder og udfordringer, som den danske arbejdsstyrke og det danske arbejdsmarked kommer til at stå overfor i fremtiden, på grund af fænomener som disruption.

Den kan du læse her.

 

FAQ

Hvad betyder disruption?

Disruption beskriver en proces, hvor små virksomheder med færre ressourcer er i stand til succesfuldt at udfordre større og mere etablerede virksomheder, ved hjælp af innovative ideer og teknologier.

Hvem opfandt begrebet disruption?

Begrebet blev første gang brugt af den amerikanske professor Clayton M. Christensen i en artikel fra 1995. To år efter uddybede han filosofien i bogen The Innovator’s Dilemma.

Hvad er digital disruption?

Digital disruption handler om, at ny software kan ændre traditionelle virksomheders måder at drive forretning på. Det er en stigende tendens i mange brancher, og en af de første brancher der blev ramt af digital disruption, var musikbranchen.

Bruger man disruption i Danmark?

Ja, det gør man i høj grad! Mange iværksættere vælger det som forretningsmodel, når de kaster sig ud i nye eventyr, og der findes også et disruptionråd. Det blev oprettet af regeringen i 2017.
m

morten_froelich

Læs også