Post thumbnail
Camilla Skøtt

Content marketing erstatter ikke SEO

Med et usædvanligt stort fokus på indhold, får man let den opfattelse, at SEO er outdated – at det ikke længere er nødvendigt. Det er langt fra sandheden.

Content marketing er én ting, og SEO er en anden ting. Men de to ting hører sammen; den ene kan ikke uden den anden. Du må og skal have fokus på begge dele, hvis du vil øge trafikken til dit website.

Hvorfor? Nu skal du høre…

De to ting får det bedste frem i hinanden. De overlapper. Blender ind. Supplerer.

Og ja, det er to vidt forskellige ting på nogle områder, men målet er det samme: at skabe mere trafik og større synlighed. Man kan sige, at SEO er teknikken, mens content marketing er indholdet. Men hvor skal teknikken implementeres, hvis ikke i indholdet? Og hvordan skal man synliggøre indholdet, hvis ikke med teknikken?

Got it? Det er to sider af samme sag!

Hvordan integrerer du content marketing og SEO?

Netop fordi content marketing og SEO arbejder for det samme, og er afhængige af hinanden i forhold til at skabe et godt resultat, er det vigtigt, at du integrerer de to ting. Lader dem arbejder sammen som en helhed – ikke som to adskilte funktioner.

Hvordan gør du så det?

Du kan starte med at samle dine SEO-medarbejdere i samme afdeling som dine marketingsansatte, og lad dem forstå, at de to ting hænger sammen – de skal samle det hele i én kampagne. Ikke to separate.

Vi har fundet 4 gode råd, du kan bruge, når du skal angribe Google og dine læsere med en velovervejet marketingskampagne, hvor content marketing går hånd i hånd med SEO.

1) Skriv indhold baseret på nøgleordsdata

Indhold er ikke bare indhold; det skal være relevant. Dine blogindlæg skal selvfølgelig handle om det, dine læsere finder interessant. Men du kan sagtens målrette dit indhold, så det også baseres på dine nøgleord. På den måde skriver du godt indhold til dine læsere, som samtidig er søgeordsoptimeret. 

2) Tænk kvalitet fremfor kvantitet

Google er blevet klogere med årene. I dag er det ikke nok at have en stor bunke indlæg med det samme nøgleord – det skal være indhold af høj kvalitet. Derfor skal du tænke på kvaliteten af dine indlæg. Ikke mængden.

Men hvad har selve indholdet at gøre med SEO, tænker du måske. Rigtig meget, faktisk. Undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af ord i en artikel og antallet af backlinks. Så du kan roligt investere din tid i at skrive dybdegående, indholdsrige artikler på din blog. 

3) Brug FAQs til at besvare læsernes spørgsmål

Tag en snak med dit salgsteam eller din serviceafdeling eller tag et grundigt kig på din indbakke; hvad er det for nogle spørgsmål, dine kunder har?

Hvad har de brug for at vide, inden de konverterer?

Brug spørgsmålene til at lave en FAQ: Frequently asked questions. Ved at gøre det, kan du ranke højere på længere sætninger, der relaterer sig til dit produkt – og samtidig har du skabt indhold, der er værdifuldt for dine læsere.

 4) Husk interne links mellem dit indhold

Du har sikkert hørt det før, men vi er ikke bleget for at sige det igen: Du skal huske at lave interne links i dine blogindlæg. Med tiden får du rigtig mange gode indlæg, og det er umuligt at få dem alle til at ranke højt på Google – derfor er det essentielt med interne links, for på den måde gør du din bruger opmærksom på hvor meget godt indhold du har, samtidig med at du fastholder denne på din hjemmeside.

Mangler du en
tekstforfatter?

Få et uforpligtende tilbud W